Flere pårørendegrupper på vej

I december 2019 fik Selvhjælp Herning den glædelige besked, at Velliv Foreningen har bevilliget Selvhjælp Herning 50.000 kr. til etablering af pårørendegrupper til psykisk og fysisk syge. Det er vi meget glade for.

Derfor er vi i fuld gang med at etablere nye gruppe for pårørende. Den første gruppe starter i næste uge, og vi glæder os til at komme i gang. Vi har flere forældre til psykisk sårbare børn på venteliste, og vi håber, at der snart er nok deltagere til at starte en gruppe for dem.

Er det noget for dig eller en du kender? Eller kunne du tænke dig at blive igangsætter på sådan en gruppe? Så kontakt os på 53 58 65 88 eller på kontakt@selvhjaelpherning.dk.