Frivillig til vores Trivselsgrupper for børn

Selvhjælps Hernings Trivselsgrupper for børn er en mega succes – Derfor søger vi flere frivillige gruppeledere.

Selvhjælp Herning samarbejder med flere af Hernings folkeskoler om at udbyde Trivselsgrupper for børn og unge.

Der findes forskellige grupper: Skilsmissegrupper, sorggrupper, samtalegrupper. Derudover har vi grupper, som kører på tværs af de enkle skoler, det gælder bl.a. ADHD mestring. Alle grupper har det formål at give børn et rum, hvor de trygt kan tale om det, som er svært.

Hvem er du?

Har du interesse for børns udvikling og deres trivsel og er du interesseret i gruppedynamikken med børn og unge. Har du ligeledes lyst til at tale med børn om deres udfordringer, så grib muligheden og bliv frivillig gruppeleder – med garanti bliver du menneskelig beriget.

Vi tilbyder:

Du får et introduktion- og oplæringsforløb, som vil klæde dig på til opgaven. Du vil arbejde sammen med en erfaren gruppeleder og I vil altid være to sammen om en gruppe.

  • Du vil opnå viden, faglighed og erfaring.
  • Vi tilbyder dig regelmæssig supervision, og kvalificering kurser.
  • Et fagligt fællesskab med andre frivillige gruppeleder.

Interesseret:

Har du lyst til at udføre frivilligt arbejde og lyder ovenstående som noget for dig? Så kontakt os for en uddybende samtale, hvor vi kan forventnings afstemme og eventuel indlede et samarbejde.

Selvhjaelp Herning

  • kontakt@selvhjaelpherning.dk
  • 5358 6588