Information til vores gruppedeltagere og andre brugere: ny datalov

Information til vores brugere:                                                                          

Ny EU – Persondatapolitik er trådt i kraft den 25. maj 2018.

I Selvhjælp Herning passer vi godt på vores data, her kan du læse hvilke informationer vi gemmer på vores brugere m.m.:

Behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Når Selvhjælp Herning registrer persondata på ansatte, frivillige, deltagere, eller en kontaktperson, skal det ske med personens samtykke og underskrift.

Selvhjælp Herning har brug for dit samtykke i forhold til at gemme dine data.

Vi gemmer følgende oplysninger på vore brugere: navn, telefonnummer, mail, postnummer, fødselsdato og årstal, samt gruppen man er interesseret i.

Ingen personlige oplysninger, der registreres hos Selvhjælp Herning, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjepart. Alle informationer opbevares i Selvhjaelp.net, et administrativt online registreringssystem, som lever op til de forskrevne regler.

Ved betaling, via bankoverførsel udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer. Disse informationer bruges udelukkende til registrering af betalingen. Ved modtagelse af kontanter registres navn, mail og telefonnummer. De registrerede oplysninger og alt persondata, vi har på en bruger, bliver slettet når brugeren melder sig ud af foreningen eller afslutter et forløb.

Som ansat, frivillig, deltager, eller kontaktperson har du altid mulighed for at få indsigt i, hvilke oplysninger, vi har registreret om dig. Du kan også gøre indsigelse mod registreringen og kræve dine oplysninger slettet i henhold til Persondataloven.

Alle Selvhjælp Hernings brugere vil modtage en mail med ovenstående oplysninger, hvor vi beder jer bekræfte, at I er indforstået med dette.