Kom med på Sundhedsmesse 2020

Selvhjælp Herning er med på årets Sundhedsmesse 2020 på Herning Bibliotek, og vi håber at se venner af huset på vores stand.

Alle er velkomne til at kigge forbi og blive inspireret til en sundere livsstil. Sundhedsmessen har i 2020 temaet ”Det gode liv”, hvor der sættes fokus på, at en sund livsstil ikke behøver at være forbundet med afsavn – men tværtimod giver forøget livsglæde og velvære.

På Sundhedsmessen er der masser af mulighed for at få inspiration til at højne din sundhed og få langt mere energi og velvære ind i din hverdag.

På messen vil man kunne møde et bred vifte af forskellige tilbud, der alle retter sig mod din sundhed. Fx. fysioterapeuter, diætist, rygestop-konsulenter, Apoteket, sportsfolk fra løbe-, atletik- og svømmeklubber, forskellige foreninger, selvhjælpsgrupper og mange andre, der alle står klar til at hjælpe dig med at tage skridtet til et sundere liv.

Alle stande vil stå klar med information, gode tilbud, tests og konkurrencer .

Det er gratis at deltage. Alle er velkomne.

Vi glæder os til en spændende og inspirerende dag.

Læs mere om arrangementet her.