Sorggrupper

Når man mister et menneske man har nært er sorg en naturlig, men smertelig følelse. Man kan føle sig alene, at andre ikke forstår det, man går igennem, og hvor meget livet er forandret.

At tale om sin sorg og om den man har mistet, er en vigtig del af, at komme igennem den svære tid. Det kan være en hjælp at tale med andre, som selv har oplevet at mistet. Det har du muligheden for ved at deltage i en sorggruppe.

I en sorggruppe vil du møde andre i samme situation som dig selv. Det giver en grundlæggende forståelse for det, du oplever, og det giver en følelse af ikke at stå alene.

Vi starter løbende nye sorggrupper. I øjeblikket har vi sorggrupper for:
Voksne, som har mistet:
– deres ægtefælle
– et voksent barn
– en forælder

– Unge, som har mistet en forælder
– Børn, som har mistet en forælder

Vi starter gerne sorggrupper indenfor andre områder, kontakt os for en samtale herom.