Netværk for førtidspensionister, fleks- eller skånejob

Står du helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet og har du lyst til at møde andre i samme situation, som du kan dele glæder og udfordringer med, er en netværksgruppe måske noget for dig.

I Selvhjælp Herning har vi forskellige netværksgrupper for personer med fleks-, skånejob eller førtidspension. Sammen med en tovholder planlægger grupperne selv mødernes indhold. I nogle grupper arrangerer man aktiviteter som udflugter, gåture, foredrag, kortspil og fællesspisning, i andre mødes man og snakker og drikker kaffe. Fælles for grupperne er, at man mødes på en ligeværdige og respektfuld måde, hvor der er plads til forskellighed.

Har du lyst til at deltage eller høre mere – kontakt os for en uforpligtende snak.