Verdenspremiere i Selvhjælp Herning

I går rullede Selvhjælp Herning den røde løber ud og inviterede på popcorn, pindemadder og premiere 🍿 🎬 🍿

Vi viste – for første gang nogensinde – vores nye film om trivselsgrupper for børn. Det var for ’særlige inviterede’: vores frivillige, samarbejdspartnere, som er involveret i trivselsgruppe-projektet, forældre og ikke mindst til de super seje børn, som har deltaget i filmen.

Det har været vigtigt for os, at lave en film som viser, og fortæller om, vores trivselsgrupper fra forskellige vinkler.
Vi synes især at børnene som deltager i grupperne, skulle have en stemme i filmen, for hvem bedre til at fortælle hvordan det faktisk er at deltage i en trivselsgruppe?
Derfor er vi virkelig glade for, og stolte over, at en gruppe modige børn var med på idéen – og deres forældre ligeså.
I går fik vi sagt tak til dem og vist resultatet: en 8-minutters film, som forhåbentlig vil give mange børn, forældre og lærer viden om trivselsgrupperne.

Her er et par billeder fra eftermiddagen og så glæder vi os bare til at vise jer filmen – snart, her på siden!