Trivselsgrupper for børn og unge

"Det er blevet nemmere at gå i skolen"
"Jeg føler mig ikke længere alene"
"Jeg tør sige mere"

Citater fra deltagere i vores trivselsgrupper

Trivselsgrupper for børn og unge

Trivsel er afgørende for et barns skolegang. Er et barn bekymret, bange eller ked af det påvirker det barnets hverdagsliv, ofte både socialt og fagligt.
Som støtte til børns trivsel har Selvhjælp Herning indgået et samarbejde med flere af Hernings folkeskoler om at udbyde trivselsgrupper for både børn og unge.

Grupperne mødes en gang om ugen på skolen og ledes af en skolemedarbejder og en frivillig fra Selvhjælp Herning. Der er typisk 6-8 børn eller unge i en gruppe, som sammensættes efter emne. Emnet, som gruppen har fokus på, kan fx være skilsmisse, selvværd, sorg, ordblindhed eller at have nærstående med handicap, psykisk sygdom eller fysisk sygdom.

Før barnet kan starte i en trivselsgruppe, inviterer vi til en kort, uforpligtende samtale, hvor barn og forældre hører mere om forløbet og får mulighed for at fortælle lidt om deres konkrete situation, så vi sammen kan afgøre, om selvhjælp er det rette tilbud.

Det er gratis at deltage.

Har du lyst til at høre mere om forløbene, og om hvilke skoler vi samarbejder med, er du velkommen til at kontakte Anette Würtz på telefon: 53 58 65 88 .