Formidlere søges til skolebesøg

Vi søger to dygtige formidlere, som vil være med til at bryde tabuer om psykisk sygdom og støtte børn med psykisk sygdom inde på livet.

Sammen med en anden frivillig kommer du på besøg i folkeskoler i Herning Kommune med et kort oplæg, som har til hensigt at skabe dialog mellem eleverne omkring psykisk/ kronisk fysisk sygdom.

Din opgave som formidler:

  • At formidle, skabe åbenhed og aftabuisere omkring psykisk/kronisk fysisk sygdom
  • At inddrage eleverne og rumme det uforudsete
  • At være i dialog med eleverne omkring deres refleksioner
  • Min. 5 skolebesøg af 90 min varighed. Vi kan tilpasse skolebesøgene efter dit skema.

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion/oplæring, som vil ruste dig til opgaven
  • Fleksibilitet i fht hvilke dage der passer dig tage på skolebesøg
  • Løbende opfølgning og evt. supervision
  • Et spændende frivilligt arbejde, hvor du kan gøre en forskel for børn/unge
  • Et godt sted at opnå erfaring og bruge dine kompetencer
  • Mulighed for socialt samvær med andre frivillige.

Vi forventer af dig:

  • At du har mulighed for at holde oplæg i skoletiden dvs. dagstimerne
  • At du har erfaring med at arbejde med børn/unge
  • At du kan tale om svære tanker og følelser i gruppen
  • At du kan sætte grænser, skabe ro og struktur
  • At du kan sætte dig ind i det materiale du arbejder med
  • At du kan samarbejde med andre faggrupper