Frivillige formidlere søges

I samarbejde med Herning Kommune tilbyder Selvhjælp Herning hvert år skoleklasser fra 5.-9. klasse et oplæg om psykisk sygdom og det at være nærtstående til en person med psykisk sygdom. Vi søger frivillige formidlere til projektet!
 
Undervisningserfaring og viden om psykisk sygdom er ikke påkrævet, men du skal have lyst til at undervise.
 

Om opgaven

Sammen med en anden frivillig kommer du på besøg i folkeskoler i Herning Kommune med et kort oplæg, som har til hensigt at skabe dialog mellem eleverne omkring psykisk/ kronisk fysisk sygdom.

Din opgave som formidler:

  • At formidle, skabe åbenhed og aftabuisere omkring psykisk/kronisk fysisk sygdom
  • At inddrage eleverne og rumme det uforudsete
  • At være i dialog med eleverne omkring deres refleksioner
  • 5-10 skolebesøg a’ 2 lektioner pr. halvår. Vi kan tilpasse skolebesøgene efter dit skema.

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion/oplæring, som vil ruste dig til opgaven
  • Fleksibilitet i fht hvilke dage der passer dig tage på skolebesøg
  • Løbende opfølgning og evt. supervision
  • Et spændede frivilligt arbejde, hvor du kan gøre en forskel for børn/unge
  • Et godt sted at opnå erfaring og bruge dine kompetencer
  • Mulighed for socialt samvær med andre frivilllige.

Vi forventer af dig:

  • At du har mulighed for at holde oplæg i skoletiden dvs dagstimerne
  • At du har erfaring med at arbejde med børn/unge
  • At du kan sætte dig ind i det materiale du arbejder med