Unge med autisme

Gruppen er for unge (ca. 15-25 år) med autisme. Gruppen er et fællesskab, hvor man møder andre unge med autisme. Igennem gruppen vil du danne dig et netværk med ligesindede og få lejlighed til at dele dine erfaringer og de udfordringer du møder i hverdagen.

Temaer i gruppen kan fx være:

  • Hvordan og hvem fortæller jeg om min diagnose?
  • Venskaber og kærlighedsforhold
  • Stress og angst i dagligdagen
  • Fremtiden

Selvhjælpsgruppen mødes som regel ca. 2 timer hver uge i lokalerne hos Selvhjælp Herning.
Gruppen bygger på gensidighed, ligeværdighed og medmenneskelighed. Alle har tavshedspligt.
Gruppen understøttes af en frivillig gruppeleder.

For at deltage skal du være medlem af Selvhjælp Herning. Et medlemskab som koster 100 kr. årligt. Læs mere her.
Er du interesseret i at høre nærmere? Kontakt os endelig.