Grupper for børn
Trivsel er afgørende for et barns skolegang. Er et barn bekymret, bange eller ked af det, påvirker det barnets hverdagsliv ofte både socialt og fagligt.
Som støtte til børns trivsel tilbyder Selvhjælp Herning trivselsgrupper for børn. Grupperne afholdes efter barnets skoletid i Selvhjælp Hernings lokaler i Herning eller i skoletiden på barnets egen skole. Kontakt os for at høre, om vi har et samarbejde med dit barns skole.
Grupperne mødes en gang om ugen sammen med deres to voksne gruppeledere.
Nedenfor kan du se en oversigt over hvilke grupper vi tilbyder for børn fra 0. – 9. Klasse.
Har du lyst til at høre mere om forløbene, og om hvilke skoler vi samarbejder med, er du velkommen til at kontakte os på telefon: 53 58 65 88.
Syntes du der mangler grupper eller har du en idé til en gruppe, er du velkommen til at kontakte os.
Når børn er pårørende
Har I et barn, der lever med en psykisk eller alvorlig fysisk sygdom i familien?
Vi tilbyder løbende grupper for børn og unge, der oplever psykisk eller alvorlig fysisk sygdom i hjemmet. Grupperne ledes af to frivillige gruppeledere og består af 6-8 børn eller unge i samme aldersgruppe.
I grupperne taler vi om emner som f.eks. at leve i en hverdag, der kan være uforudsigelig, tage ansvar tidligt i livet, og hvordan det kan være svært at få plads til sine egne behov. Mange børn og unge i denne situation kan også være bekymrede for selv at blive syge, eller de kan føle, at de skal tage voksenansvar for tidligt.
I Selvhjælp Hernings grupper, kan børn og unge møde andre, der står i lignende situationer. Her får de mulighed for at dele deres tanker og udfordringer og finde støtte i, at de ikke er alene.
Før jeres barn starter i en gruppe, inviterer vi jer til en kort samtale, hvor vi fortæller mere om forløbet og lærer lidt om jeres barns situation. Sammen kan vi vurdere, om gruppen er det rigtige tilbud for jeres barn.
For unge over 15 år inviteres du til en forsamtale uden dine forældre.
Kontakt os for tilmelding eller tlf. 53 58 65 88.
Hvornår
Én gang om ugen
Hvor
Lokalerne hos Selvhjælp Herning,
Fredensgade 14, 7400 Herning.
Det er gratis at deltage.
Sorggruppe
At miste én man har nær, giver ofte store forandringer i hverdagen. Det kan være svært både for barnet og dets omgivelser at forstå og tackle den nye livssituation.
I sorggruppen vil barnet møde andre børn, der står med lignende udfordringer.
Gruppen vil hjælpes ad med at tackle udfordringerne, og støtte hinanden i den proces det er at komme godt i gang med livet igen efter tabet af en nærtstående.
- Selvhjælp Herning tilbyder sorggrupper for børn på 0.-6. klassetrin.
- Børn på 7. – 10. klassetrin henvises til UngHerning, som også tilbyder sorggrupper.
Gruppen bygger på gensidighed, ligeværdighed og medmenneskelighed.
Gruppen er med løbende optag ,og mødes torsdage i lige uger kl.15.30-17.
Alle har tavshedspligt.
Gruppen understøttes af 1-2 frivillige, uddannede trivselsgruppeledere.
Før børn i skolealderen kan starte i en trivselsgruppe, inviterer vi til en kort, uforpligtende samtale. Her hører barn og forældre mere om forløbet og får mulighed for at fortælle lidt om deres konkrete situation, så vi sammen kan afgøre, om en trivselsgruppe er det rette tilbud.
Kontakt os for tilmelding eller yderligere information
Hvor
Lokalerne hos Selvhjælp Herning,
Fredensgade 14, 7400 Herning.
Det er gratis at deltage
Skilsmissegruppe for børn
Vi starter løbende grupper for børn og unge med skilte forældre.
To frivillige trivselsgruppeledere leder gruppen. Der er typisk 6-8 børn eller unge i en gruppe, som sammensættes efter alder.
Emnet, som gruppen har fokus på er temaer som fylder for børnene. Det kan fx være skiftedag, pap-søskende, bonusforældre, ferier osv.
Før børn i skolealderen kan starte i en trivselsgruppe, inviterer vi til en kort og uforpligtende samtale. Her hører barn og forældre mere om forløbet og får mulighed for at fortælle lidt om deres konkrete situation, så vi sammen kan afgøre, om en trivselsgruppe er det rette tilbud.
For unge over 15 år inviteres du til en forsamtale uden dine forældre.
Kontakt os for tilmelding eller tlf. 53 58 65 88.
Hvornår
Én gang om ugen i 10 uger
Hvor
Lokalerne hos Selvhjælp Herning,
Fredensgade 14, 7400 Herning.
Det er gratis at deltage.
Trivselsgruppe på barnets skole
Selvhjælp Herning tilbyder trivselsgrupper på barnets skole. Trivselsgruppernerne sammensættes ud fra et tema fx skilsmisse, selvværd, ordblindhed eller generel trivsel. Her får børnene mulighed for at sætte ord på deres situation, hjælper hinanden med at afklare dilemmaer, oplever ikke at være alene med et problem og får hjælp til at sondre mellem, hvad de skal acceptere, og hvad de kan lave om på.
Selvhjælp Herning tilbyder trivselsgrupper på 17 af Herning Kommunes skoler. Forhør dig på dit barns skole, om dit barn kan komme i en trivselsgruppe der.
Trivselsgruppen ledes af en skolemedarbejder fra barnets skole samt en frivillig fra Selvhjælp Herning. Der er typisk 6-8 børn eller unge i en gruppe, som sammensættes efter alder.
Hvornår
Én gang om ugen i 10 uger
Hvor
Barnets egen skole
Det er gratis at deltage.
Læs mere om grupper for børn
Grupper på vej
Vi har følgende grupper på vej. Vil du eller en du kender med, så kontakt os på kontakt@selvhjaelpherning.dk eller tlf: 53 58 65 88 Mindful Walking – Opstart 8/4Kom ud i naturen – sammen med andre. Naturen har bevisligt en helende effekt, og kombineres det med mindfulde øvelser, er der endnu større mulighed for at […]
Grupper på vej
Skilsmisse 9-11år. I en skilsmissegruppe, er det selvfølgelig forældrenes brud, der er omdrejningspunkt for snakken. Men alt, hvad der fylder i børnenes liv lige nu, er velkommen. OPSTART 26.2.24 Kom videre mand. Er et gruppeforløb for mænd, der fx har mistet sit arbejde, er i et stressforløb, blevet skilt el.lign. Forløbet giver hjælp til at […]
Nyhedsbrev august
Her kan du læse med om efterårets grupper, og få en dato til kalenderen, hvis du trænger til at komme ud til et både underholdende og relevant arrangement. Tryk her for at læse med.