fbpx

Bliv frivillig

Vi kan sige en helt masse godt, om at være frivillig hos Selvhjælp Herning, men hvorfor ikke lade vores nuværende frivillige fortælle det?

“Jeg er frivillig hos Selvhjælp Herning, fordi jeg bliver høj af at se mennesker flytte sig” – Frivillig, 2022

“Det bedste ved at være frivillig hos Selvhjælp Herning er fælleskabet og samværet med de andre frivillige” – Frivillig, 2022

“Det bedste ved at være frivillig hos Selvhjælp Herning er, at arbejdet er så velorganiseret, så jeg som frivillig kan koncentrere mig om gruppens deltagere.” – Frivillig, 2022

De frivillige kræfter er uundværlige for Selvhjælp Herning. Vores frivillige hjælper med mange af foreningens opgaver, først og fremmest som igangsættere i selvhjælps- og netværksgrupper og som samtalepartnere ved individuelle samtaler.

Se hvad vi aktuelt mangler frivillige til HER.

Vores frivillige arbejder ud fra princippet ’hjælp til selvhjælp’ og gennemgår alle et uddannelses- og oplæringsforløb, som klæder dem godt på til at arbejde med selvhjælp.

Vi kræver ikke en bestemt faglig baggrund hos vores frivillige, men leder efter frivillige som:

  • Kan lytte og udvise empati
  • Kan møde mennesker i svære livssituationer på en åben, ligeværdig og anerkendende måde
  • Kan forholde sig neutralt til gruppens emne og deltagere og ikke tage ansvaret for andres udvikling
  • Har lyst til at deltage i kurser og supervision

Foruden igangsættere og samtalepartnere søger vi også frivillige til praktisk hjælp på kontoret til at synliggøre foreningen, skaffe økonomiske midler, IT-support m.m.

Har du lyst til at blive frivillig hos os, så send os en mail på kontakt@selvhjaelpherning.dk eller ring på tlf. 53 58 65 88.

Scroll to Top