fbpx

Hilsen fra ny leder

Så er jeg (endelig) landet på min pind i Selvhjælp Herning og hold da op, hvor har jeg allerede lært meget. Jeg er blevet taget utrolig godt imod af alle, og Maria, Connie og Maja sætter mig rigtig godt ind i tingene. Det tager tid at komme omkring det hele, så jeg er glad for den tålmodighed, de og bestyrelsen møder mig med.

Jeg er så privilegeret, at der lige efter min opstart er afholdt introkursus for nye frivillige, hvilket jeg har deltaget i. Jeg er helt blæst bagover af det nærvær, engagement og nysgerrighed alle mødte op med, og den nysgerrighed alle stillede sig til rådighed med. Og så er Connie og Maria jo fantastiske til at undervise i, hvad det vil sige at være frivillig facilitator i Selvhjælp Herning og i de metoder, der arbejdes ud fra.

Tusind tak for den varme velkomst og tak til alle i bestyrelsen og på kontoret for at sætte mig så godt ind i tingene. Særligt Maria har trukket et ordentligt læs de sidste mange måneder, og det glæder mig, at hun nu kan koncentrere sig lidt mere om ungegrupperne, som hun brænder så meget for, selvom jeg stadig lægger beslag på en del af hendes tid.

Jeg glæder mig fortsat til lære jer alle sammen at kende, så stik endelig hovedet forbi kontoret og sig hej.

De varmeste forårshilsner

Iben

Scroll to Top