fbpx

Charity Dinner

Onsdag den 26. februar blev der afholdt den første Charity Dinner til fordel for Selvhjælp Herning. Aftenen var arrangeret af Selvhjælp Hernings advisery board og blev en stor succes.

55 gæster blev taget imod i orangeriet på Dolphin Hotel Herning og satte sig herefter til bords ved de smukt dækkede borde. En utrolig velsmagende og smuk fem-rettters menu blev præsenteret af kokken og serveret af et meget opmærksomt personale.

Jan Vermø fortalte i sin velkomst, hvordan han var blevet introduceret for Selvhjælp Herning, og imellem de to mellemretter fortalte Iben om, hvad Selvhjælp er, hvordan vi arbejder, og hvilke grupper vi tilbyder. Derefter fortalte Priya og Sofie om, hvordan det har været at være med i en gruppe, og hvad de har fået ud af det. Det blev de rost for resten af aftenen og ikke uden grund, for de gjorde det virkelig godt. Så selvom jeg efterhånden har lært at tale og fortælle om Selvhjælp Herning, så er det intet i forhold til at høre de autentiske fortællinger fra deltagerne i vores grupper.

Efter maden spillede og sang Lune Carlsen for os. Det var primært Kim Larsen, der var på repertoiret, men med et lidt anderledes valg af sange, der gav stof til refleksion og eftertanke. Helt i tråd med resten af arrangementet.

Aftenen gik ubeskåret til fordel for Selvhjælp Herning, hvilket betyder, at vi har fået knap 60.000 kr. til foreningen. En del af disse midler vil anvendes til, at der kan købes lidt frugt, småkager eller lignende til første og sidste mødegang i grupperne, nedbringelse af ventelisten og afslutningsritualer i børnegrupperne.

En kæmpe tak til alle der bidrog til en helt forrygende aften til fordel for Selvhjælp Herning.

Skriv et svar

Scroll to Top