Netværksgrupper
Savner du et netværk som er i samme situation som dig selv – så er en netværksgruppe måske noget for dig.
I en netværksgruppe møder du andre, som står i samme situation som dig selv.
En netværksgruppe er en større gruppe, hvor gruppen mødes om forskellige aktiviteter, har gode samtaler og får nye netværk.
En netværksgruppe giver:
- Mulighed for at opbygge nyt netværk og nye venskaber
- Mulighed for et samlingssted
- Mulighed for erfaringsudveksling og støtte
- Mulighed for at møde ligesindede
Her kan du se en oversigt over vores netværksgrupper. Vores netværksgrupper er for alle over 18 år.
Syntes du der mangler grupper eller har du en idé til en ungegruppe, er du velkommen til at kontakte os.
ADHD-Café
Har du ADHD, så er denne café måske noget for dig.
Her er plads til at vende de temaer, der fylder, når opmærksomhedsforstyrrelser er en del af hverdagslivet.
Caféen understøttes af 2 frivillige.
Caféen bygger på gensidighed, ligeværdighed og medmenneskelighed. Alle har tavshedspligt.
Kontakt os for tilmelding eller yderligere information
Hvornår
Første onsdag i måneden kl. 18:30 – 20:30 (husk at tilmelde dig, før du dukker op første gang)
Hvor
Lokalerne hos Selvhjælp Herning, Fredensgade 14, 7400 Herning.
Medlemskab
For at deltage skal du være medlem af Selvhjælp Herning. Det koster 100 kr. årligt for alle over 18 år.
Læs mere om betaling her.
Solsikken – Netværk for enker og enkemænd
Solsikken er et netværk for enker og enkemænd, som har lyst til at deltage i et fællesskab, hvor det er muligt at få gode oplevelser sammen med andre, som også har mistet en ægtefælle.
Her er mulighed for at opbygge nyt netværk og nye venskaber.
Solsikken mødes og drikker kaffe, snakker, hygger og planlægger forskellige aktiviteter og udflugter.
I Solsikken mødes I med gensidig respekt og tolerance for hinanden.
Alle har tavshedspligt.
Kontakt os for tilmelding eller yderligere information
Hvornår
Hver 2. torsdag kl. 13:45
Hvor
Information ved tilmelding
Medlemsskab
For at deltage skal du være medlem af Selvhjælp Herning. Det koster 100kr. årligt. Læs mere om betaling her
Førtidspensionister, fleks- eller skånejob
Står du helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet og har du lyst til at møde andre i samme situation, som du kan dele glæder og udfordringer med, er en netværksgruppe måske noget for dig.
I Selvhjælp Herning har vi forskellige netværksgrupper for personer med fleks-, skånejob eller førtidspension. Sammen med en tovholder planlægger grupperne selv mødernes indhold.
I nogle grupper arrangerer man aktiviteter som udflugter, gåture, foredrag, kortspil og fællesspisning, i andre mødes man og snakker og drikker kaffe.
Fælles for grupperne er, at man mødes på en ligeværdige og respektfuld måde, hvor der er plads til forskellighed.
Kontakt os for tilmelding eller yderligere information
Hvornår
Information ved tilmelding
Hvor
Information ved tilmelding
Medlemsskab
For at deltage skal du være medlem af Selvhjælp Herning. Det koster 100kr. årligt. Læs mere om betaling her
Solsikken søger nye deltagere
Café Solsikken er et netværk for enker og enkemænd. Caféen har eksisteret i over 11 år, og er et skønt, socialt fællesskab. Der er blevet plads til nye deltagere, så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du gerne vil med. Café Solsikken er et positivt fællesskab, som mødes to torsdage om måneden. I […]