fbpx

Individuelle samtaler

Problemer og kriser er en del af vores liv. Vi kan alle komme ud for svære perioder og problemer, som det vil være godt og hjælpsomt, at tale med andre om.

Et menneske kan have brug for støtte og hurtig hjælp, hvis det har oplevet en pludselig ulykke eller et tab f.eks. dødsfald, skilsmisse, alvorlig sygdom, tab af arbejde eller andet, som det er svært at håndtere alene.

For at kunne deltage i grupper, skal du være medlem af Selvhjælp Herning. Det koster 100 kr. årligt. 
Se betalingsmuligheder her

Der kan findes forskellige grunde til, hvorfor en personlig samtale måske er at foretrække:

  • Måske synes du, at din egen situation er så vanskelig, at det kan være svært også, at skulle rumme andres problemer
  • Måske er du på venteliste til en gruppe og har brug for en samtalepartner i ventetiden
  • Måske tiltaler personlige samtaler dig mere end det at være med i en gruppe

De personlige samtaler foregår på tomandshånd og som hovedregel med en frivillig.

Emnerne kan være meget individuelle. Den frivilliges opgave er at lytte og spørge nærværende uden at dømme eller give konkrete løsninger. Kvaliteten i samtalen er at blive mødt, der hvor man er, uden krav om forandring. Her bestemmer man selv, hvad der skal tales om, og hvor meget man vil fortælle.

Der er tale om et begrænset antal samtaler.

Det er de to samtalepartnere, der evaluerer løbende om samtalerne skal fortsætte. Hvis der er tale om mere end seks samtaler, så er lederen med til at vurdere evt. fortsættelse.

Samtalerne foregår altid på et neutralt sted i rolige omgivelser.

Det er vigtigt at understrege, at samtalerne ikke har karakter af behandling, terapi eller sjælesorg.

Kontakt os og hør nærmere om at få en individuel samtale.

Scroll to Top