Vi starter en gruppe for børn i sorg
Efter sommerferien kommer vi til at starte en sorggruppe for børn, som har mistet én de havde kær. Det kan være en forældre eller en søskende, men det kan også være en farmor eller en bedstefar. I gruppen er to frivillige klædt på til at snakke om sorgen i børnehøjde, så børnene kan spejle sig i ligesindede og samtidig udvikle et sprog for deres sorg.
Der er selvfølgelig tavshedspligt og en stor respekt for, at sorgen ikke skal fikses.
Til de 10 mødegange vil der være snacks og saftevand, og så er der selvfølgelig også tid til pauser og leg.
Tag kontakt på 5358 6588 eller kontakt@selvhjaelpherning.dk hvis du vil høre mere, eller melde et barn til forløbet.